Mange kopiaftaler har indført en restværdi eller scrapværdi på deres kontrakt. Dog oplever vi at en del virksomheder har forskellige opfattelser af hvad det egentlig vil sige. 

Indeholder jeres leasingaftale eller andre kopiaftaler en restværdi/scrapværdi, betyder det at I ved aftalens udløb er forpligtet til, at betale det beløb, som restværdien andrager.

Det gælder uanset, om aftalen får lov til at løbe perioden ud, eller om den bliver ændret undervejs.

En restværdi/scrapværdi betyder desuden, at I overtager ejendomsretten over kopimaskinerne ved aftalens udløb. Dvs hvis udstyret ikke fejler noget, kan I fortsætte til ren servicepris i en periode på måske 2-3 år. 

Hvorfor skifte kopimaskiner eller printere uden grund?

Vi anbefaler alle kunder som gerne vil indgå en kopiaftale, at man tænker over hvad der skal ske med udstyret ved endt periode. Hvis I har en restværdi på max 10% vil det betyde, at I ikke bliver sat i en tvungen indkøbssituation, men selv kan vælge hvad I vil.

 

Husk, at en restværdi alt andet lige skal betyde en lavere ydelse i aftalen i forhold til en aftale uden restværdi.

 

Dette kan være svært at belyse efter aftalen er indgået. Derfor anbefaler vi indkøbere til altid, at få oplyst kontantpriser, herefter leasing med og uden restværdi. Så er tallene pludselig meget mere gennemskuelige og jeres udgangspunkt er solidt.

 

3 gode råd:

  1. Få altid kontantpriser
  2. Få herefter oplyst leasing med og uden 10% restgæld
  3. Få altid en seperat serviceaftale med max 6 mdr opsigelse.

 

… og husk altid at beregne de totale minimumsudgifter i hele perioden da det er prisen for jeres kopimaskiner og printere. Ikke den isolerede sidepris eller månedlige drift!